Jeg har oplevet noget helt specielt. Jeg har været en tur i Tyrkiet med familien. Selvom turen var dejlig og hyggelig, en perfekt ferie alt i alt, er det faktisk ikke Tyrkiet som sådan der har efterladt det største indtryk hos mig
Jeg havde taget mit hækletøj med, i stedet for at pakke kufferten fuld af bøger. OG aldrig har jeg oplevet noget der kan skabe kontakt med andre mennesker. HVER gang jeg tog det frem var der folk der var henne og skulle kigge, lige fra stewardesserne i flyet, til andre gæster på hotellet til rengøringsdamen ved poolen. Mit hækling fik næsten lige så meget opmærksomhed som, den lille vidunderligt charmende 8 måneder gamle pige vi havde med.
Det var virkelig en vild og grænsebrydende oplevelse - på den aller bedste måde.
Jeg havde aldrig tænkt at det ville være noget folk ville interessere
sig for, men pludselig sidder lille nybegynder jeg i Tyrkiet og snakker
(nærmere laver fakter) med vild fremmede mennesker.
Men som jeg kunne se havde håndarbejde en rolle der nede. Flere steder så man kvinder sidde og sælge ting der havde lavet, lige fra smykker til babytøj og disse fine blomster.
Hele oplevelsen har virkelig sat nogle tanker i gang, omkring kultur, kommunikation og faktisk også integration. Går og brygger lidt på et projekt hvor man kan hækle og strikke sig ind i kulturen. Men det er stadig i sin spædeste form, men jeg skal nok skrive videre hvis det udvikler sig.
Lige til slut vil jeg sige at jeg godt ved at der har været lidt stille her på bloggen. Det er ved at være 1½ uge siden jeg lavede et egentlig indlæg (hvis man ikke tæller mig blogger brok med - og det gør jeg ikke) Men nu skal jeg nok komme i gang igen og få vist jeg hvad jeg laver fremover...
Fortsat god dag herfra...
Sikke et dejligt indlæg og hyggeligt at håndarbejde på den måde kan skabe kontakt:-)
SvarSletOg angående dit brokke-indlæg - jeg er ikke sikker på at jeg er fast læser (da det jo ikke virker), men jeg følger altså med alligevel:-)
K.h.
Christina
Hej Christina.
SletJa, det var virkelig en god oplevelse! Ret specielt.
Det er altså ret dejligt at høre at bloggen ikke bliver boykottet pga. problemerne... Det varmer lidt ;0)
KH Kristina
dejligt med en ferie,og god ide at tage hækleriet med på rejsen, jeg havde ikke turdet gøre det lige netop fordi det tiltrækker sig opmærksomhed :)
SvarSletJeg havde ikke skænket det en tanke. Tænkte bare at jeg så kunne få noget for hånden i flyet og måske der nede. Havde slet ikke forudset det hehe...
Slet