Fordyb dig i:

onsdag den 31. oktober 2012

Elefantastisk og en prøve-kanin

Tja, jeg har lavet en til.
Denne gang har jeg forsøgt at skrive ned hvad det er jeg har gjort, altså forfattet en opskrift, 
men jeg vil lige have den afprøvet før jeg smider den her ind...


Jeg har sendt opskriften til min mor, der har kastet sig ud i det og er også selv ved at lave en (mere), hvor jeg slavisk følger min opskrift. Det ligner ellers ikke mig at følge en opskrift, der skal altid tilføjes eller undlades et eller andet, men det går jo ikke hvis jeg skal se om det virker.


Elefanten her er lavet på bestilling (man kan ikke læse stoltheden i stemmen, men jeg kan love jer for at den er der) og er tydeligvis til en lille dreng. 
Jeg synes faktisk at den er blevet ret sød i striber..


Hvis du nu skulle sidde med en ustyrlig lyst til at afprøve min opskrift, 
så bare giv lyd, så mailer jeg det til dig. Så kunne det være vildt fedt hvis du ville skrive en kommentar eller to til opskriften, så jeg kunne lave rettelser der kan fremme forståelsen.


Fortsat god dag herfra.

PS. Der er stadig pladser til Garn til Grænsen projektet. 
Klik på linket øverst til højre for at læse mere.

torsdag den 25. oktober 2012

Vil du have et strikkekit i bærerdygtigt uldgarn?

- Eller i det mindste muligheden for at få fingre i det?!
Så kom til Garn til Grænsen.
Vi har fået endnu en sponsor!!!
Og en af de rigtig fede, nemlig wool4you i Kindhestegade i Næstved, der er forhandler af bæredygtig uldgarn og tekstiler.
Jeg faldt lidt tilfældigt over hendes butik da jeg var ude og sætte reklamer op til Garn til Grænsen og måtte bare ind og høre om ikke ville være med i vores projekt.
6 super lækre strikke kits har hun sponsoreret.
Det er kits hun selv laver og selvfølgelig er af det fede bæredygtigt uldgarn.


Jeg er virkelig helt vild med hendes kits, det er nogle super fine ting.



Der vil blive trukket lod om 3 kits hver aften (+ en fribillet til Næstved Bio123)og i og med der max er 15 deltagende hver aften er der ret stor chance for at få fingrene i noget lækkert. 
Så det er altså bare med at sende mig en mail på strit1985@gmail.com og melde sig til enten 

tirsdag d. 13  kl 15.30-18.00
eller 
torsdag d. 15. kl 19.00-21.30


Åh se lige de fede tasker, jeg er selv helt vild med den stribede.



 Det jeg faktisk synes er det aller sjovest er at et af kittene hedder "Kristina". 
Det er måske lidt barnligt, at synes det er sjovt fordi det er mit eget navn, men jeg trækker alligevel lidt på smilebåndet over det...


Så kom frisk til en Super hyggelig aften med hæklenål, strikkepind eller andet.
Vi har fået sponsoreret en masse lækkerier, så jeg kan også love små goodiebags og småkager...

Fortsat god dag herfra

søndag den 21. oktober 2012

Min ophav....

Det er ikke ret tit jeg er super personlig her inde, i den forstand at jeg viser noget fra min familie og hverdag. For det meste handler det, her inde, om kreativitet og det er jeg som sådan glad for, men jeg vil lige bryde mine vante indlæg og vise nogle billeder af min familie fra før der overhovedet var tænkt på mig (og nogle af dem fra før der overhovedet var tænkt på min mor)

Jeg er så glad for de her billeder, 
som jeg fik på en DVD efter min mormor døde, for snart mange år siden.

Jeg sidder med en klump i halsen når jeg kigger på dem og kan ikke lade være med at savne min mormor. Det er så mærkeligt når en man elsker forsvinder, selvom man ikke går og savner dem til hverdag, rammer minderne (og sorgen) en som en hammer en gang i mellem og så er der ikke andet for end at sidde med et smil på læben mens tårerne triller.

Det vil jeg gerne dele med jer og derfor får i lov til at se er lille udvalg af billederne.
Jeg vil ikke skrive nedenunder hvem og hvor det er, men bare lade billederne tale for sig selv i første omgang.


















Hækling eller kaos!!!

Et hurtigt lille projekt med at skifte en dør, viste sig at være alt andet end lille og hurtigt.
Gudskelov er Kæresten murer, så det at hele entreen nærmest faldt ned i hovedet på os, er ikke jordens undergang, men alligevel VIRKELIGT træls, for at sige det på godt jysk.
Jeg vil ikke kede jer med alle detaljerne om hvad der skal laves nu og hvad der egentlig var planen der skulle bruges energi på, men lad os bare sige at der blev lavet en tvungen omprioritering.

For at det hele skulle falde i hak med de hjælpende hænder der dukker op søndag morgen (stort kys til dem), måtte vi tage natten i brug, for at nå det hele -og for at Kæresten ikke skulle føle sig helt forladt, tog jeg stol, tæppe, the, kaffe til ham og hækletøjet med ud. 
Så blev der hæklet indtil duggen faldt og garnet ikke blev til at have med at gøre mere.


Entreen er ikke mere en 2kvm, så det er altså ikke fordi, jeg er doven, at jeg sidder og hækler, 
men simpelthen fordi der ikke var andet at hjælpe med end, 
at holde ham med selskab og hente sten en gang i mellem


Det er i øvrigt endnu en lille elefant der er gang i. 
Der er mange der har spurgt efter mønster, men jeg har jo bare hæklet dem efter "gefuhle", så der har ikke været noget at dele ud af.
Denne gang prøver jeg dog ihærdigt at skrive ned hvad det er jeg gør. 
Jeg har bare aldrig skrevet en "opskrift" før og hækler sjældent efter en, så det bliver altså rigtig spændende, at se om det er til at finde ud af, det jeg får skrevet.


Overvejer i øvrigt om overskriften ikke skulle have været "Hækling OG kaos".

Fortsat god dag herfra


PS. Der er stadig pladser på Garn til Grænsen arrangementerne!!!

fredag den 19. oktober 2012

Mens jeg tænker...

Mens jeg funderer over hvilke spændende og sjove ting der skal arrangeres til Garn til Grænsen aftenerne (hvor der stadig er få pladser ledige til tirsdag d. 13 og lidt flere til torsdag d. 15), er mine fingre beskæftiget med at hækle flere elefanter.

En veninde skal have sig en lille dreng til december og ville gerne have en lille blå elefant til den lille ny, så jeg gik i gang.


Jeg har denne gang lavet ørerne i  stangmasker, så de ikke var helt ens med resten af kroppen og så har jeg lavet den hvid inden i selve øret, hvilket jeg faktisk synes er ret sødt.


 Endnu en veninde (der også venter sig en dreng) har ønsket sig en lille elefant. Hun vil gerne have den i grøn, blå og hvid, så jeg skal til at hækle en i striber, det bliver spændende. 
Jeg kan godt lave striber, men jeg synes at de starter og slutter lidt skævt, så jeg må lige google det - og øve mig inden jeg går i gang...


Jeg kunne jo selvfølgelig også tage fat i Sarah, der jo er med arrangør på Garn til Grænsen, hun er genial til at hækle og har indvilliget i at agere hæklelærer for de der har lyst (endnu en god grund til at tage med). Mon ikke hun har et godt trick til et flot farveskift, der ikke ser skævt ud...


Fortsat elefantastisk dag herfra.

Og som et KÆMPE ps bliver jeg lige nød til at skrige:
JUHU, JUBII, YES, WAUW, HUNDREDE LÆSERE.... 100!!!!

onsdag den 17. oktober 2012

Ikke for at lokke... Meeen...

Jeg er helt oppe og ringe lige nu!!!
Sarha og jeg har jo gang i projekt Garn til Grænsen, hvor danske (læs mere og meld dig til her) og udenlandske kvinder mødes til en hyggelig og gratis aften i håndarbejdets tegn.
Og det hele er ved at falde i hak.

Jeg var ude i Næstved by for at høre om der kunne være nogle firmaer der kunne have lyst til at sponsorere vores gode formål.
Det var ikke just optimismen der prægede mig da jeg tog af sted. Det er svære tider for de forretningsdrivende og derfor er der mange der ikke har muligheden for at støtte velgørenhed.
Men jeg skulle blive  noget overrasket. 
Jeg gik nemlig op til LH Superbest i Østergade og de var med det samme med på ideen. Lars, som har butikken, synes at det var et rigtig godt projekt og tog sådan set bare min "ønske liste" over materialer og så skal jeg komme igen på tirsdag. Hvor er det bare vildt!!!
Jeg gik bagefter op i BIO123 den gamle, men super flot istandsatte, biograf på Kattebjerget og han gav med det samme 2 biograf billetter, som vi kan lave en lodtrækning om blandt dem der kommer...


Så oven i hyggeligt samvær og det gode formål kan vi nu lokke med goodiebags og biograf billetter!!!!
Kom og vær med, vi har stadig få ledige pladser til tirsdag og plads til flere om torsdagen....

mandag den 15. oktober 2012

Små hæklede dukker

Som jeg før har skrevet her inde, har jeg og Sarah gang i projekt Garn til Grænsen hvor danske og udenlandske kvinder mødes omkring håndarbejde. Det er tirsdag d. 13. november kl 15.30-18 og torsdag d. 15 november kl 19-21.30 (læs mere her), du tilmelder dig på mailadressen til højre...
Det at have så meget fokus på håndarbejde er enormt inspirerende og jeg har derfor kastet mig ud i et nyt hækle projekt.

Små hæklede dukker
 Jeg tænker at dukkerne kan være rigtig gode til de helt små børn. 
De er gode at holde på og er lavet i bomuld og ansigtet er af filt der er syet fast.

 
Øjne og næse er også syet på, så der ikke er noget der kan bides af.
Jeg synes faktisk selv at de er ret fine. 
Tror nok de kan gøre lykke hos små piger eller drenge.


Dukkerne skal haveforskellige ansigter og øre, så de bliver lidt spændende.


fredag den 12. oktober 2012

Er du klar til en hyggelig aften?!



Så er der åbnet for tilmeldinger til vores (Sarah fra Mimis Ego og mig selv) projekt.
Kunne du have lyst til at møde nye mennesker og arbejde med håndarbejde i et flerkulturelt kvindeligt forum, så meld dig til vores Garn til grænsen projekt.
Vi har allerede fået nogle tilmeldinger og har kun begrænsede pladser på holdet, så vent ikke for længe med at melde dig til. 
Du kan både vælge at komme begge aftener eller blot komme den aften det passer dig bedst.

Fortsat god dag herfra.


torsdag den 11. oktober 2012

Garn til grænsen!!!

Så kan jeg løfte sløret for hvorfor der har været lidt stillle her inde de sidste par dage.
Det bliver et lidt "ordrigt" indlæg, men jeg håber at i vil læse med alligevel, for det er i en god sags tjeneste.
 
Jeg har nemlig arbejdet på højtryk på at få gang i mit projekt.
Projektet går i alt sin enkelthed ud på at skabe bro mellem kvinder med forskellig oprindelse og religion gennem håndarbejde.
 
Og nu er det altså lykkedes at få det igang. Sarah med bloggen Mimis Ego, som jeg har gået på seminariet med, har endda meldt sig som med-arrangør, så det er jo helt fantastisk, -hun har oven i købet fået et par gæste bloggere til at skrive på sin blog som reklame for arrangementet, blandt andet Line Maj der skriver i morgen!!!. 
Det skal ikke være en hemmelighed at hun har en del mere erfaring med håndarbejde og en noget større læserskare end jeg har, så det er bare så fedt at hun gider at være med!!!
 
 Nå, for lige at fortælle lidt om projektet:
Det bliver til at starte med to aftene/eftermiddage i november (d. 13. og 15.) hvor danske og herboende udenlandske kvinder mødes på en cafe i Næstved for at lave håndarbejde sammen.
 
Det er i samarbejde med organisationen der hedder Sam-X, der er en lille forening der er tilknyttet dansk flygtningehjælp. Det er Sam-X der står for kontakten til de udenlandske kvinder i området og så min og Saras opgave at finde de danske kvinder der kunen have lyst til at deltage.
Jeg er SÅ glad for at det er kommet i hus og håber virkelig at vi kan få lokket nogle håndarbejdsglade kvinder til at deltage (hold øje med bloggen for inden længe åbnes der for tilmelding) 
 
Jeg fik ideen på min rejse til Tyrkiet (som jeg har fortalt om her) 
Det var så vildt hvordan mit medbragte hækletøj virkelig skabte kontakt!
 
´Jeg er helt oppe og ringe over atd et kommer til at blive en realitet og håber virkelig at folk herinde vil bakke op omkring ideen
 
Fortsat god dag herfra.
 
 

onsdag den 3. oktober 2012

En ræv bag øret...

Så blev Mikkel færdig.
Jeg havde ikke tålmodighed til at vente med at tage billeder til at lyset rent faktisk var til det og til at kæresten kom hjem, så han kunne tage dem, så i får derfor rævebilledet i bedste facebook stil:
Med håndholdt mobil.


Jeg må indrømme at jeg ikke er helt tilfreds med resultatet. Jeg havde simpelthen for travlt med at få min ide ført ud i livet, så jeg har ikke fået kælet ordentligt for arbejdet, typisk mig altså. 
Men selvom Mikkel er blevet lidt små skæv i det, synes jeg stadig at det er et sjovt halstørklæde og tror det kommer til at få smilet frem på en trist og kold vinterdag. 
Mikkel er i øvrigt hæklet i rent uldgarn, så selv om han, efter min mening, har fået et lidt små bøvet udtryk, kommer han til at varme godt.

OBS. Ingen dyr har lidt overlast eller mistet livet i produktionen af Mikkel  ;o)

Fortsat god dag herfra

mandag den 1. oktober 2012

Lidt fint fra haven

Selvom sommeren er forbi er der overraskende mange blomster på mine Georginer, 
så derfor plukkede jeg lige lidt af det hele ind til stuen.


Jeg er helt vild med de her blomster og glæder mig vildt meget til
næste sommer hvor de også skal i jorden.

Fortsat god dag herfra