Fordyb dig i:

søndag den 15. juni 2014

Mon dette vil virke?

Jeg har længe kæmpet med at finde en tilfredsstillende måde, at blogge fra min iPad på.


Og måske har jeg fundet den nu.
Det er en app der hedder Blogsy, der koster 19 kr, som forhåbentlig bliver svaret på mine bønner.
Jeg har før brugt Bloggers egen App, men den har jeg ikke kunne lave links med, arbejde med indlægenes designs, lave etiketter eller planlægge mine indlæg.
Men alt det kan jeg her, så derfor krydser jeg virkelig finger for, at dette indlæg (med et billede af min kat der gik amok i mine sommersko i haven) ser ud som jeg ønsker det, når jeg udgiver det.
Jeg krydser fingre!
Fortsat god, og forhåbentlig vellykket, dag herfra



fredag den 13. juni 2014

Lidt vægpynt

Der er lavet lidt pynt til vægen.
Om det er til mig selv, eller rettere den lille i hulen, eller om det bliver sendt ud i verden, ved jeg ikke endnu. Uanset hvad er jeg ret begejstret for, at have fundet på en opskrift.
 
 
Jeg har lavet to i "drengefarver" og en i "pigerfarver"


Uanset hvor i verden pynten ender, synes jeg de pynter meget godt.

Det var lige et kig på hvad jeg sidder og sysler med i sommeren.
Fortsat god dag herfra



 

 

onsdag den 11. juni 2014

En start

Ja det er så langt jeg er nået, nemlig til starten af barnevognskæden til min kollegas datter.

Kæden bliver holdt i samme farver som et tæppe, der har samme modtager.

 
Jeg vil lave en kæde med (sø)stjerne, små blæksprutter og måske en fisk.
 
 
De er i øvrigt legende lette at lave, så i får lige opskrfiften:
 
"Midten"
Lav 10 fm i en magic ring
Hækl 2 fm i hver maske så der bliver 20 masker
Hækl 2 fm i hver 4. fm, så din cirkel bliver forøget med 5 og du har 25 fm
Hækl 2 fm i hver 5. fm, så din cirkel bliver forøget med 5 og du har 30 fm
 
"Armene"
Ved første "arm" hækles der bare videre med garnet fra "midten",
ved de sidste 4 startes der med nyt garn.
 
Hækl 6 fm og 1 lm til at vende i
Spring en maske over, hækl 5 fm og 1 lm til at vende i
Spring en maske over, hækl 4 fm og 1 lm til at vende i
Spring en maske over, hækl 3 fm og 1 lm til at vende i
Spring en maske over, hækl 2 fm og 1 lm til at vende i
Spring en maske over, hækl 1 fm og bryd garnet
 
Hækl fastmasker rundt om stjernen.
Lav 3 fm i spidsere.
Lav evt 2 stjerne med kant, fyld og sy sammen, for at ende med små buttede stjerne som dem på billedet.
 
Håber opskriften giver mening.
Hvis du afprøver opskriften, må du gerne skrive en kommentar om hvordan det passer.
 
Fortsat god dag herfra

 

mandag den 9. juni 2014

Søde hemmeligheder og på forhånd undskyld

Så er det sket...
 
Jeg slipper for kun at hækle bløde, søde babytæpper og baby ting til alle andre.
Vi venter nemlig en lille dreng til oktober og jeg er allerede gået igang med det første (af garanteret mange) projekt.
 
 
Jeg har planer om, at lave et Tivoli- tæppe i Harliquin mønster.
Jeg hækler i bomuld og på pind nr 2,5.
Ideen er, at det skal hækles/syes sammen med sort, så felterne kommer til at stå flot og så farverne kommer til sin ret.
 
Vi har forsøgt, at blive en rigtig lille famile i lang til, så det er helt fantastisk at det endelig et lykkedes og i skrivende stund sidder jeg og små fniser lidt af lykke, fordi han sparker på livet løs der inde :-)
 
Det her bliver nok ikke sidste gang jeg kommer til lave lalleglade og hormonbadede baby indlæg, så jeg vil lige slutte af med, at sige undskyld på forhånd.
 
Tak for besøget og fortsat god dag herfra.
 

 

 

søndag den 8. juni 2014

Endnu et tæppe

En kollega skal være mormor til en lille pige eller dreng og ville derfor gerne have et tæppe, en barnevognskæde og en lille elefant i kønsneutrale farver og dette er hvad jeg fandt frem til.
 
 
Tæppet er lavet i baby-uld og, selvom det ikke rigtig kommer til sin ret på billedet, er der faktisk gult garn i også.
 
Jeg er faktisk blevet rigtig tilfreds med kanten. Det giver lige lidt ekstra, når det er en kant på arbejdet.
 
Nu håber jeg hun kan lide det, jeg er i hvertfald selv godt tilfreds ;-)
 
Fortsat god dag herfra.
 
 

 

 

torsdag den 5. juni 2014

Godnat og sov godt

Denne lille fyr er lige blevet givet som bonus dåbsgave til en lille Gustav.


Nusse-bamsen passer til et tæppe samme lille dreng, eller måske nærmere hans mor, fik i "velkommen til verden" gave.



Så nu er det et lille sovesæt samlet og klar til, at gøre de lidt køligere sommernætter, hyggeligere.

Fortsat god dag herfra.

søndag den 9. marts 2014

Vi giver det et forsøg

Jeg forsøger mig lige med et prøveindlæg fra IPad'en. 
Jeg undskylder derfor hvis indlægget ikke er så smukt sat på, men jeg skal lige lære at finde rundt i det her...



Det bliver ikke det mest indholdsrige indlæg, men forhåbentlig vil det lede til,at jeg kan begynde at blogge lidt mere igen.
Billedet ovenfor er i øvrigt et billede af et babytæppe jeg har hæklet til en veninde. Hun venter en lille dreng lige om lidt, så jeg måtte jo igang med hæklenålen.


Det er hæklet baby uld og jeg har hæklet det som én stor Granny square og lavet en kant på.

Hvis der i øvrigt er folk der har gode råd eller fifs til hvordan man lettest blogger fra en iPad, så lad mig endelig høre.

 Fortsat god dag herfra.