Fordyb dig i:

tirsdag den 15. november 2011

Bag muren

Når man er kæreste med en murer er man nogle gange så heldig at kunne komme med ud og se ting der ellers er skjult...
Det var på den måde jeg fik et lille kig indenfor på et vandværk her i dag...
Og se hvad der gemte sig inden for de triste grå mure, blandt triste grå og sorte ledninger....




 Dybt inde tittede disse lækker-blå rør frem...
Billederne yder ikke rigtig farven retfærdighed, men jeg blev helt i forårshumør af at se på dem...
Hvis jeg har tid en af dagene, kunne jeg godt tænke mig at finde pensel og lærred frem og lade mig bliver inspireret af det friske strejf af lyseblå og en skarp rød midt i en masse gråt i gråt.

mandag den 14. november 2011

Se nu der...

Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle kaste mig ud i, nede i min lille kælder, så jeg besluttede mig for at få brugt nogle af alle mine papir rester...
Først lavede jeg en masse cirkler...



Men der var stadig en masse rester tilbage


Og hvad gør man så med den bunke?
Man klipper da strimler af det og laver så trekanter ud af strimlerne...




Nu skal jeg bare finde et projekt hvor jeg kan få brugt mine trekanter og cirkler.
Det bliver nok noget med nogle fine kort, med vimpler og måske et billede eller en ranke med cirklerne.
Men lad os nu se hvad det ender med.
Indtil jeg finder på det, nyder jeg bare de dejlige farver...


 Fortsat god dag...



Sååå dygtigt jeg er...


Jeg har ryddet i min lille kreative kælder...
Og det var på tide!!! Se bare hvor meget jeg havde rodet...

Eller det vil sige at jeg har rykket lidt rundt og puttet ting i kasser og poser, men det er fremskridt. 
Og det hele gik rigtig godt, indtil jeg fik øje på hvor grimme to zinkbøtter jeg havde stående var, så skulle de jo selvfølgelig forskønnes. 
Så endnu engang blev oprydningen skubbet i baggrunden og jeg forsvandt ind i et projekt.
-Og de blev da fiiine...


Og selvom jeg fortabte mig selv lidt i mine sysler, kom der dog lidt styr på tingene, 
da de nu noget kønnere zink-bøtter blev taget i brug









søndag den 13. november 2011

Julerier igen


Ja, jeg kan ikke lade være...
Jeg er virkelig et julemenneske. Elsker julen og den betyder virkelig meget for mig. Det er som om at jeg i julen henter energi, til hele den lange og kolde tid vi går i møde efter den.
-Men det bedste ved julen er nu gaverne. Ikke at få dem, selvom det jo er herligt, men at give dem! Det er så dejligt at glæde et menneske man holder af, med den helt rigtige gave. De sidste par år har julen stået på hjemmelavede gaver, fordi man, når man er på SU og har hus, ikke har råd til at købe gaver til så stor en familie som jeg har.
Men i år har jeg heldigvis et job, så der er i pengekassen til "rigtige" gaver. Jeg har dog lidt på fornemmelsen at jeg alligevel ikke kan lade være med at supplere med lidt hjemmelavede kreationer hehe.
 F.eks. et par at de her små farverige engle jeg har fået lavet.



Synes at farvere giver dem et rigtig fint pift, selvom de stadig er julede...

Gemmeleg?!

Ja, man skulle tro det var det han leger, min lille kat Diego...
Der gik faktisk lidt tid før jeg fik øje på ham i alt mit krea-rod, hvor han liiige havde kunne klemme sig ind (skal virkelig snart have ryddet lidt op igen...)

Foran, bagved og under ham, kan du se nogle af mine igangværende projekter... Forrest i billedet er en lille pakkekalender jeg sysler med i øjeblikket...
Tror den skal afsted til Filskov til min lillesøster (der er 19 år og ca. 15 cm højere end lille mig!!!)
Jeg har også nogle pap kræmmerhus der skal dekoreres med dekupage...
Så meget hygge, så lidt tid hehe...

lørdag den 12. november 2011

Mon jeg nogen sinde lærer det?!

Jeg har gjort det igen...
Fået mine kæder viklet godt og grundigt sammen...
Og det trods jeg sad en halv time og kæmpede med at rede trådene ud da jeg i sín tid lavede kæderne...

Heldigvis tog det knap så lang tid at få styr på dem her igen...
-Og så snart de var viklet ud blev de hængt på mit midlertidige "smykketræ"...

Bliver nød til snart, at stoppe med alt det her perleri, for jeg har snart flere kæder end jeg kan nå at gå med, men det er bare så hyggeligt at sidde og "lege" med...

fredag den 11. november 2011

Rosen engel DIY

Her er lige en lille DIY, på mine Rosen-engle :


Jeg lavede dem første gang til min far og hans kone i julegave. De var blevet gift om sommeren og jeg var så heldig at gribe brudebuketten. Jeg lavede Rosen-engele af buketten, så de havde noget særligt til minde om deres bryllup.
Det er en oplagt måde at få noget mere ud af den der særlige buket.

Du skal bruge:

Tørrede blomster (jeg bruger roser)
Papir til "kroppen"
Vinger
Tråd og nål
Limpisto
En perle og noget glimmerlim eller andet pynt


Jeg laver en cirkel på ca. 20 cm af af papiret og klipper så ca. en tredjedel væk og laver papiret til en kegle.



Jeg træker så tråden igennem rosen.
Man kan gøre det på tværs, som jeg hat gjort med den røde, eller ned gennem rosen, som med den hvide.
Man skal være lidt forsigtig. Når det er ned gennem rosen, skal man være forsigtig, især når man skal igennem den "hårde ende" hvor stilken har siddet.

Jeg laver lige et hul nede i den hården ende, inden jeg trækker tråden igennem, så der en mindst mulige chance for at den går istykker


Jeg putter en perle inden i "kroppen" som en slags modvægt, så den hænger fint på træet eller grenen.


For at blomsterhovedet sidder pænt giver jeg det en klat lim, med limpistolen og i sammen omgang limer jeg vingerne på.
Så er der bare tilbage at pynte den og så er den færdig.



God fornøjelse!!!