Fordyb dig i:

torsdag den 14. februar 2013

Ud af busken...

Okay, det er måske bare en potteplante, 
men dyret deri skal alligevel ud og gøres færdig.


Da jeg lavede indlægget med min seneste elefant, 
var der en læser der skrev at hendes søns yndlings dyr var en frø..
Så sådan en er jeg da gået i gang med at lave.


Indtil nu er det kun et hoved og en krop (og en butterfly), 
men den skal selvfølgelig gøres færdig her en af dagene.


Det er virkelig sjovt at lave noget, man ikke selv lige har tænkt på at lave.
Det gør at man bliver nød til at tænke lidt uden for sine egne vante rammer.
Fedt, fedt!!


Nå, kvæk og fortsat god dag herfra.

Ps. Det er altså ikke fordi jeg er hyret til at lave en skjult Coca Cola reklame (øverst i venstre hjørne på det første billede), 
men jeg opdagede bare først flasken da jeg havde skrevet indlægget færdigt 
og havde ganske enkelt ikke  tid og overskud til at tage nye billeder og starter forfra. 
Så i må leve med lidt uskønheder.

tirsdag den 12. februar 2013

Raketten!


Så blev raketten færdig!


Jeg valgt at lade være med at give den jetmotor, 
for så kan den stå selv.


Jeg synes faktisk at den er blevet meget sød
-og så var den super let at lave!


Jeg ved ikke lige hvem der skal have den, 
men der skal nok være en lille dreng i familien der kan få glæde af den.
 

Fortsat god dag herfra

søndag den 10. februar 2013

Mod stjernerne

Jeg har endelig taget et par billeder af det jeg har gang i for tiden.
En raket!

 
Som det ses er den ikke færdig, 
men jeg synes nu alligevel man kan se hvor det bærer hen.
Jeg er jo lige blevet Gudmor til en lille dreng 
og var jo derfor nød til at finde ud af at lave noget drenge legetøj.


Den mangler som sagt lidt endnu, men den skal nok blive fin!
Jeg kan ikke helt bestemme mig for om den skal have jetmotore, men små flammer ud af eller om den skal holdes lidt mere ufarlig... 
Nu får vi se hvad jeg finder på.

Fortsat god dag herfra

fredag den 8. februar 2013

Så er det i gang!!!

Inden jul satte jeg gang i et pilotprojekt til Garn til Grænsen igang og nu er det endelig blevet en realitet at projektet kommer rigtigt op og kører!!!
Vi starter tirsdag d. 12 kl 18.30-21.00 og alle er velkomne!!!

For lige at give en kort forklaring er Garn til grænsen et integrations projekt i for kvinder med udgangspunkt i håndarbejde. 
 
 
 
Jeg kom på ideen da jeg var på ferie for efterhånden lang tid siden, hvor jeg havde mit hækletøj med. Jeg opdagede at det at sidde med håndarbejde skabte en masse kontakt til en masse forskellige mennesker. Jeg fik snakket hækling på både dansk, engelske og håndtegn, med både flypersonale, hotelgæster, lokale og hotelpersonale og tænkte at "det her kunne jeg bruge til noget"


Og nu er det så endelig blevet en realitet!!! 
Hver anden tirsdag (ulige uger) kan alle der har lyst komme til en ganske gratis hyggelig aften i håndarbejdets og integrationens tegn. Vi har fået lov til at være på birkebjerg centeret 9 i Næstved, hvor vi kan sidde og arbejde og snakke.
 
Vi starter tirsdag d. 12. februar kl 18.30-21.00
Jeg kommer med kage, en stor kasse med garn man kan arbejde med, strikkepinde og hæklenåle til at låne hvis man ikke har selv -og så er det ellers bare at hygge og snakke der ud af.
Hvis det er noget for dig (og evt. en ven, alle er velkomne) så giv mig besked, så jeg ved hvor stor en kage jeg skal bage...

torsdag den 7. februar 2013

En dåbsgave...

Jeg er lige blevet Gudmor (meget glad og stolt Gudmor) og derfor skulle den lille purk jo have en lille kreativ gave.
Jeg har derfor pimpet en skrive pult.


Pulten var helt hvid til at starte med.


 Så gav jeg den en gang magnetisk maling, 
så man kan sætte papiret der skal males på fat med en magnet.


Den skulle have en hel del lag før det blev rigtigt magnetisk, så det tog en hel del tid.


Så fik den flere lag lyseblå "tavlelak" og så var den klar.
Jeg regner med at den får lidt mere pynt, så den ikke er så kedelig 
og evt. skriver jeg navnet på stolen.


Det var lige en lille dåbsgave.
Fortsat god dag herfra.

tirsdag den 5. februar 2013

En færdig lille en

Så har jeg lavet en lille Elefant helt færdig.
DEt er noget tid siden jeg hæklede den, men det er først nu den har fået øjne og er klar til at komme af sted til sin nye ejer.


Jeg har virkelig brugt lang tid på at finde ud at hvordan jeg skal lave øjnene og er endt med knapper.
Jeg tror jeg for fremtiden skal have fat i nogle rigtige bamse øjne.


 Min lille kat ville absolut hen og være med på billedet, 
så nu får den lov til at komme på bloggen også.
Hvis du i øvrigt gerne vil have opskriften på elefanten, så bare send mig en mail.
Så skal jeg nok sende den til dig, når jeg fået tid.



Fortsat god dag herfra.