Fordyb dig i:

torsdag den 30. august 2012

Et kiks eller Haddock på besøg igen...

Jeg lærer det åbenbart aldrig!

Det startede som en rigtig god ide.
Smide perler i små-kage forme og så ind i ovnen for at lave fine ornamenter.

 

 Det ville se vildt sødt ud på et børneværelse...


Meeen sådan gik det ikke...


Perlerne har brændt sig fast i mine forme og jeg kan godt lover jer for at brændt plastic oser og lugter.
Der var helt sort i køkkenet.
Åh hvor var det bare dumt!!!


Perlerne sidder bare fast!!! Jeg ved ikke helt om jeg skal prøve at koge dem for at få dem rene, eller om jeg skal smide dem ind i et bål, for at få brændt plasticen væk.


Det er bare så dumt og ærgerligt. Ikke mindst fordi jeg bagefter (selvfølgelig) kunne se på nettet at det jeg gjorde forkert var at jeg ikke smurte det hele ind i olie... ARHG!!! ("#"&/&%&!#¤%§%¤//&%¤#)


Nå, men det var vist dagens, ugens, månedens og forhåbentligt årets bommert ;o)

Fortsat god dag herfra




mandag den 27. august 2012

Det blev en Elefant!!!

Advarsel: mange billeder og stolthed i overflod

Som mange havde gættet, var det en lille baby elefant jeg har siddet og hæklet på.
Den er endnu ikke færdig (mangler øjne og hale), men jeg er vildt stolt og vildt glad for resultatet.


Jeg havde jo sat mig for at skulle lære at hækle fine kugler, men gad ikke at hækle uden noget formål, så jeg satte mig til at hæklen en elefant. 


Den er hæklet uden opskrift, men jeg faldt for længe siden over et billede af en lille hæklet elefant på nettet som så brændte sig fast. Jeg ville utroligt gerne linke
(selvom det dog ikke var en blog jeg så den på, så meget kan jeg huske), 
men jeg har ikke kunne finde siden igen.


Indtil videre  bor den lille fyr hos mig, for jeg ved ærlig talt ikke om jeg nænner at give den væk. 
Det siger lidt om hvor stolt jeg er...


jeg ville vildt gerne lave en til, men jeg har selvfølgelig ikke skrevet noget som helst ned. 
Men jeg tænker lidt at hvis jeg har kunne lave den før, kan jeg nok igen.


Nu skal den lille fyr bare lige have en hale og et par øjne. Gruer lidt for hvordan jeg skal lave øjnene. De har bare SÅ meget at sige for det endelige udtryk, der selvfølgelig skal vær nuttet.


Det var lige min lille Elefant

Fortsat god dag herfra.

lørdag den 25. august 2012

Ophæng og gennemganskede perler.

Ophængene er d her.
Jeg har fiflet med nogle ophæng i fine farver.


Jeg købte for noget tid siden en billig pose med træperler, men der var faktisk en hel del af perlerne der ikke ligefrem var runde.
Men nu har jeg heldigvis fundet ud af hvad jeg kan bruge de ukurente perler til.



Jeg synes faktisk at det en blevet en sød lille flok. 
Nu skal jeg bare finde ud af hvad jeg skal stille op med dem.


Så kom vi til den gennemgnaskede perle.
Man skulle måske tro at det var kattene der havde været i gang her, 
men faktisk er det mig der har smagt på perlen. 
Jeg er jo i gang med at lave lidt suttesnore og der var en opmærksom læser der havde oplevet, at en perle i en suttesnor havde smittet af, så jeg måtte jo lige afprøve mine perler.
De holdt!
 

Fortsat god dag herfra

torsdag den 23. august 2012

En ny vinkel...

Jeg har jo hæklet en del grydelapper og havde lidt trang til at prøve noget nyt. 
Så det blev et nyt layout på de gamle kendinger.


Jeg er faktisk ret vil med dem og synes de har fået et mere moderne look.


Må indrømme at det var lidt svært at regne ud hvordan jeg lige skulle få det til at passe, 
når det nu blev lavet på en ny måde.
Og som næsten altid kaster jeg mig jo ud i tingene uden opskrift.


Men opskrift eller ej, så synes jeg at de er sjove.

Fortsat god dag herfra.

tirsdag den 21. august 2012

En på æsken og et Wauw!

Før jeg lige viser æsken frem vil jeg lige sige WAUW.
Der var vildt mange der gættede at det er en lille elefant jeg er i gang med at lave.
Det er jeg altså imponeret af at folk kunne gætte. Hvordan kunne i det ?
Jeg viser i øvrigt Den Lille Elefant frem inden længe...


Nå, jeg har fået lavet en fin lille æske.
 

Jeg ved endnu ikke helt hvad den skal bruges til,
 men jeg må indrømme at jeg er ret vild med den.



Den har selvfølgelig en kant af MT. Jeg synes at det giver et rigtig godt finish.



Fortsat god dag herfra.

søndag den 19. august 2012

Kan du gætte hvad det er?

Jeg er i fuld gang med at lærer mig selv at hækle kugler. 
Eller helt nøjagtigt at hækle pæne kugler.
Men som, nok mange, andre kan jeg bedst lige at lave noget der har et formål, så jeg er i gang med at lave en lille bamse.


Mit lille dyr mangler både hoved og hale, men kan du gætte hvad det skal blive?
Jeg kan sige at det her bliver en baby version.


God gætning og fortsat god dag herfra.

fredag den 17. august 2012

Valmuer på farten...

Så har jeg fået pakket valmue frø til de 5 heldige damer.
Og de skal af sted med stil!


Når ens far er mekaniker ender man altid med bil kataloger og blad
-og de skal jo bruges!!!


Hver får også lige en lille blomst og en besked med. 


Så må jeg af sted på posthuset i morgen.

Fortsat god dag herfra.

onsdag den 15. august 2012

Valmue frø - Give Away...

Jeg har "høstet" mine valmuer. - Og nej det er ikke for at lave opium, men derimod for ikke, at lade vinden bestemme hvor i min have, der skal være valmuer.


Fra min overdådige omgang valmuer havde jeg ladet nogle få stå tilbage så de kunne sætte frø. 
Jeg ville bare selv være herre over hvor de frø skulle sås, så derfor har jeg holdt skarpt øje med hvornår de var klar.


 Selvom det kun var ti hovedet, blev der vildt mage frø og derfor vil jeg høre om der er nogle der har lyst til at få tilsendt en lille pose med frø til de fine valmuer?
Jeg har lavet 5 små poser så hvis folk har lyst, får de første 5 en post tilsendt. Bare smid en kommentar så, sender jeg en pose.



Jeg beholder selv en lidt større pose. 
Har nemlig lidt en ide om at tulle lidt rundt i byen og så valmuer på forskellige steder.
Det bliver selvfølgelig ikke i folks haver og sådan noget, men parkeringspladser og den slags. Tror jeg kunne have meget sjov ud af at finde "mine" valmuer rundt omkring i byen.


Men kunne du tænke dig lidt af disse skønheder i din have (eller ved din lokale købmands parkeringsplads), så smid en kommentar, husk e-mail, hvis du ikke har en blog eller jeg ikke kan finde den på din blog.

 

Fortsat god dag herfra...

tirsdag den 14. august 2012

Jeg forsøger mig IGEN!!!

Jeg er kommet ret langt med min hækling, hvis jeg skal sige det selv, men jeg har stadig ikke fået ordentlig styr på at hækle kugler.
Men nu kaster jeg mig ud i det igen. 
Først lavede jeg en lille kugle, ud fra en lille hækle folder fra Panduro, men for at være ærlig var den ikke meget værd og det blev min kugle heller ikke...


Jeg er ret tilfreds med den første halvdel, Men den anden ligner noget der er løgn.


Jeg har simpelthen ikke fundet fidusen til at tage ind, så det bliver pænt.
Det blev dog pænere i den næste kugle, som jeg hæklede med en video fra Youtube.
Den var meget bedre.


Jeg er stadig ikke tilfreds med den sidste halvdel, men hun (altså damen i videoen) viste mig en god måde at tage ind på, så jeg har på fornemmelsen at det bare er tålmodighed og øvelse der skal til, 
for at de bliver finere...


Og selvom jeg ikke er tilfreds med kuglerne, kunne jeg jo ikke dy mig for at sy dem sammen.
Den mangler bare et par øre, og arme og ben, så er det en lille improviseret bamse.


Fortsat god dag herfra.

mandag den 13. august 2012

En løsning.

Så er der fundet en, efter min egen mening, meget god løsning på mit problem med seleclips og suttesnore.
Jeg havde fået en ladning seleclips til at sætte i enden af sutte snore, men havde ikke lige grejet hvordan suttesnorene skulle sættes fast.


Men som altid skal jeg have ting i hænderne før der kommer en lys ide og ganske rigtigt.
Jeg kiggede på filtkuglerne fra SG og på Seleclipsene og pling. 
Jeg skar filtkuglen op og syede den rundt om seleclippen. 
Jeg er faktisk ret glad for ideen og resultatet, synes det er en let men rigtig flot løsning. 


Har du andre ideer til hvordan jeg kan montere snoren til clipsen tager jeg gerne imod.

Fortsat god dag herfra.

søndag den 12. august 2012

Opera i det Fri.

Jeg var af sted til Opera i det Fri her i går. Og det var fantastisk. 
Det var i Akademi Haven i Sorø og det var bare de perfekte omgivelser for de store stemmer.
-OG DET VAR GRATIS!!!
Jeg skønner at der var omkring 2000 mennesker samlet på plænen ved vandet. Det var virkeligt specielt.


Det er Det Kongelige Teater og Nykredit det stod for det hele. De har været rundt omkring i det meste af Danmark og skal et par steder mere inden det er ovre.
HVis man er til opera, eller kunne tænke sig at prøve det vil jeg helt klart anbefale at man tager af sted.
Det var super hyggeligt. Folk kom i meget god tid og havde madkurve og det hele med...
Klik ind og se om du kan nå det i nærheden af hvor du bor. Det kan klart anbefales!!!


 Fortsat god dag herfra.

lørdag den 11. august 2012

Hygge og hækling

Se lige her.
I min verden kan det ikke blive meget mere hyggeligt. 
En lille spindende kat i skødet, varm the på kanden og garnet i hånden.


DEt er i øvrigt endnu et sæt grydelapper der er ved at blive til her.


Ligesom de andre er de hæklet i ren bomuld (efter Muttis anvisninger)så man ikke brænder nallerne


Det var lige et lille indblik i hjemlig hygge.
Fortsat god dag herfra

torsdag den 9. august 2012

En blomst af papir.

Jeg er gået i gang med at lave lidt papir blomster.
Det er mest blevet til disse Geogin-lignende blomster


 Jeg synes meget godt om dem, men ville gerne lære at lave nogle flere slags, 
så der bliver klippet og eksperimenteret i silkepapir.


Det var lige hvad jeg havde at vise.
Fortsat god dag herfra.