Fordyb dig i:

mandag den 30. juli 2012

Lidt af en bedrift...

Der sker noget på hæklefronten lige for tiden.
Jeg har fået hæklet over en meter på mit tæppe, har fået gjort mit Alpaca-Uld halstørklæde færdigt og har lært at hækle granny squares-grydelapper.

Jeg er altså ikke så lidt stolt af sættet her. 
Det er jo noget helt nyt jeg har fået lavet her og det er bestemt ikke det sidste par jeg skal lave.


De er hæklet i bomuldsgarn for at man ikke brænder sig- min kære moder sagde at det var det eneste der duer når man skal lave grydelapper og hun er klog, så jeg lyttede selvfølgelig til hende.
Den ensfarvede side er hæklet med to tråde, så det giver lidt mere beskyttelse mod varmen.


Åh, jeg kan slet ikke lade være med at være lidt stolt af mig selv - og det tog kun 2 dage at lave dem, så det var heller ikke så slemt


Det er helt sikkert ikke det sidste sæt grydelapper der kommer herfra. 
Måske man endda kunne prøve at sælge lidt... Uha, der bliver tænkt store tanker her...


Fortsat god dag herfra.

lørdag den 28. juli 2012

Window shopping...


Jeg har været en tur Københavns gader og er blevet inspireret og forelsket i mere end en ting...


Jeg er VILD med tæppet her og er allerede i gang med at tænke i Granny Squares...




Ih hvor er det bare fint...


Det her må jeg lave til en fest engang eller i mit klasse lokale...


Jeg ville ønske at jeg kunne skrive hvor i Københave jeg havde fundet disse smukke vinduer, men min stedsans er desværre ikke eksisterende. Jeg kan bare huske at det er en gade der løber parallelt med Strøget, så forhåbentlig kan jeg finde butikkerne igen.

Fortsat god dag herfra.

fredag den 27. juli 2012

Lucky lucky...

Tro det eller ej, jeg har vundet endnu en Giveaway....
Elsker bare blogland!

Det er disse super lækre stykker papir jeg har vundet fra bloggen æblekind

Jeg er jo vild med at arbejde med papir, 
så jeg blev rigtig glad for at have vundet disse super fine stykker.
Det er jo helt perfekt!


Jeg glæder mig rigtig meget til at finde et projekt der er værdigt til de fine stykker. 
De er altså bare Så fine!




Det var alt for i dag.
Fortsat god dag herfra.

torsdag den 26. juli 2012

En lys ide.

Så er jeg gået igang med endnu et nyt projekt.
Jeg har fået fingre i nogle LEGO lampe-moduler, 
der, når det nu er LEGO, 
kan bygges sammen næsten som man har lyst.

Og de skal selvfølgelig smukkeseres!

 
Da jeg fik lamperne var de dækket af plastic, der selvfølgelig skal fjernes. Derfor måtte hårtørreren i brug.
Det man gør er at opvarme plasticen med hårtørreren og så trække det af, så slipper man for alle de klistrede rester af lim fra klistermærkerne og det er meget lettere.



Lamperne er lavet så de kan bygges sammen næsten som man har lyst til. 
Det er jo hamrende smart


Man klikker dem ganske enkelt bare sammen og så er det bare at få fantasien i gang.


Man kan få en lampe i næsten den form man har lyst...


Jeg håber at i kan se bort fra de dårlige billeder og rodet i baggrunden.



Jeg har nogle ideer til hvordan lamperne skal laves. 
For jeg tænker at mine 10 moduler skal være flere lamper i stedet for kun en og som i kan se på billederne nedenunder, vil jeg gerne hækle rundt om dem.


Jeg har, bare for at danne mig en ide om hvordan det kan komme til at se ud, lagt doylies på lamperne, for at se hvordan lyset skinner igennem maskerne.


 Men nu skal jeg seriøst i tænkeboks, for at få udtænkt den helt rigtige ide.
Hvis der er nogle der har gode råd eller ideer tager jeg imod med kyshånd.


Fortsat god dag herfra

fredag den 20. juli 2012

Samlet set.

Så har jeg fået samlet pastel tropperne.
Det er vist blevet til lidt af en omgang, men det er altså så hyggeligt sådan at lege med maling og papir.



Jeg kommer tit til at køre lidt i samme spor, når jeg bliver optaget af noget. Og også i denne omgang.
Men sådan er det jo nok for mange mennesker.




Det var lige dagens billedspam.
Fortsat god dag herfra.

torsdag den 19. juli 2012

krydderi bøtter

Så har jeg fået lavet mine små krydderi bøtter færdige.
Så skal de bare fyldes!


Salt, peber, paprika, karry og så er den hjemme...


Fortsat god dag herfra.

fredag den 13. juli 2012

Ny ide!

Så er jeg gået i gang med endnu et projekt.
Jeg fik fingre i noget billigt Alpaca-Uld garn og måtte simpelthen i gang med det samme.

Selvom sommervejret har vist sit ansigt her på det sidste er det igen et halstørklæde jeg har kastet mig ud i.
Jeg forsøger mig med noget nyt. Det er lavet kun af cirkler i forskellige størrelser og skal jeg være ærlig er jeg helt vild med det!


Jeg har ikke noget specielt mønster, men har slået mellem 5 og 15 luftmasker op, lavet en ring af dem, slået kædemasker omkring ringen og så lavet to stangmasker i hver kædemaske.


Jeg har "syet" cirklerne sammen undervejs, med enderne. Det er godt nok et kedeligt arbejde, der ikke bliver bedre af at garnet konstant knækker, eller bare går fra hinanden. 
Jeg håber virkelig at det endelige resultat bliver godt...


Jeg tror ikke det bliver særligt pænt hvis halstørklædet skal bindes omkring halsen, så jeg leget lidt med en ide om en anden måde at lukke det på. Evt. med en nål af en art, men lyset er ikke helt gået op for mig endnu, så smid bare gode ideer og råd hvis du har nogle!



Det var alt for i dag. 

Fortsat god dag herfra.