Fordyb dig i:

fredag den 13. juli 2012

Ny ide!

Så er jeg gået i gang med endnu et projekt.
Jeg fik fingre i noget billigt Alpaca-Uld garn og måtte simpelthen i gang med det samme.

Selvom sommervejret har vist sit ansigt her på det sidste er det igen et halstørklæde jeg har kastet mig ud i.
Jeg forsøger mig med noget nyt. Det er lavet kun af cirkler i forskellige størrelser og skal jeg være ærlig er jeg helt vild med det!


Jeg har ikke noget specielt mønster, men har slået mellem 5 og 15 luftmasker op, lavet en ring af dem, slået kædemasker omkring ringen og så lavet to stangmasker i hver kædemaske.


Jeg har "syet" cirklerne sammen undervejs, med enderne. Det er godt nok et kedeligt arbejde, der ikke bliver bedre af at garnet konstant knækker, eller bare går fra hinanden. 
Jeg håber virkelig at det endelige resultat bliver godt...


Jeg tror ikke det bliver særligt pænt hvis halstørklædet skal bindes omkring halsen, så jeg leget lidt med en ide om en anden måde at lukke det på. Evt. med en nål af en art, men lyset er ikke helt gået op for mig endnu, så smid bare gode ideer og råd hvis du har nogle!



Det var alt for i dag. 

Fortsat god dag herfra.

5 kommentarer:

  1. Det bliver godt!! A la Sophie Digard : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh mange tak... Hende kender jeg ikke, men hun skal helt sikkert googles!!!

      Slet
  2. Sikke en fin ide! Glæder mig til at se det færdige resultat :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, mange tak... Må indrømme at jeg også selv glæder mig til at se hvordan det ender ;o)

      Slet
  3. Hej Kristina, du har vundet min give away - kig forbi og send mig en mail med din adresse.

    SvarSlet

Jeg bliver så glad når nogen skriver og sætter pris på din kommentar.
Mange tak.