Jeg er kommet ret langt med min hækling, hvis jeg skal sige det selv, men jeg har stadig ikke fået ordentlig styr på at hækle kugler.
Men nu kaster jeg mig ud i det igen.
Først lavede jeg en lille kugle, ud fra en lille hækle folder fra Panduro, men for at være ærlig var den ikke meget værd og det blev min kugle heller ikke...
Jeg er ret tilfreds med den første halvdel, Men den anden ligner noget der er løgn.
Jeg har simpelthen ikke fundet fidusen til at tage ind, så det bliver pænt.
Det blev dog pænere i den næste kugle, som jeg hæklede med en video fra Youtube.
Den var meget bedre.
Jeg er stadig ikke tilfreds med den sidste halvdel, men hun (altså damen i videoen) viste mig en god måde at tage ind på, så jeg har på fornemmelsen at det bare er tålmodighed og øvelse der skal til,
for at de bliver finere...
Og selvom jeg ikke er tilfreds med kuglerne, kunne jeg jo ikke dy mig for at sy dem sammen.
Den mangler bare et par øre, og arme og ben, så er det en lille improviseret bamse.
Fortsat god dag herfra.
Det ser da ud til at være blevet godt. Jeg er vist i kategorien håbløs - tror jeg er alt for utålmodig, men jeg har endnu ikke opgivet håbet.
SvarSletK.h.
Christina
Billederne her er meget taknemlige, men jeg har givet den gas på kugle fronten og er allerede blevet lidt mere skarp til det...
SvarSletTilgengæld har jeg kastet mig ud i et noget større projekt; en elefant. Nu må vi se hvordan dét går...