Jeg er stadig meget begejstret for hæklebogen Lutter Løkker og er gået i gang med suttesnore inspireret herfra.
Jeanette, med bloggen lutteridyl, skriver i starten af sin opskrift på en suttekæde str m, at man skal slå 60 luftmasker op og så hækle fastmasker i hver luftmaske.... Men jeg HADER, at starte et arbejde på den måde. Jeg får altid lavet luftmaskerne for stramme, så det er helt umuligt at hækle fm i dem og får også lavet det på en måde så det snor sig. I det hele taget er jeg vist bare en klovn til det.
Men jeg har fundet en løsning, nemlig at hækle lm og fm i et!
Det man gør er, at man slår to lm op.
Så trækker man snoren gennem den første lm, så man har to løkker på nålen
Man trækker så garnet gennem den første Løkke på nålen og laver derved en lm, men har stadig to løkker tilbage på nålen til en fm.
Så trækker man garnet gennem de to løkker på nålen og har derved lavet en fm.
Man finder så den lm man lige har lavet, trækker garnet gennem den, laver derved en ny lm.
Trække herefter garnet gennem de to løkker på nålen og lavere igen en fm.
Og så starter man igen med, at trække garnet gennem den lm man lavede og på den måde lave en ny lm og derefter gennem de to løkker for, at lave en fm. Og fortsætter til man har lavet det antal man skal bruge.
Man skal lige gøre det et par gange inden man finder rytmen og til at starte med kan det være svært at finde luftmaskerne, men jeg synes klart det er at foretrække, at starte det på denne måde!
Og det kan også laves med halvstangmaskerog stangmasker!
Jeg håber at det lille tip giver mening, jeg er ihvertfald glad for fremgangsmåden.
Fortsat god dag herfra.
Det lyder smart. Det må jeg lige prøve af næste gang jeg sidder med hæklenålen. Tak for tippet.
SvarSletJeg sværger selv til metodens og bruger den hver gang.
SvarSletDovenskaben længe leve ;-)