Fordyb dig i:

lørdag den 7. januar 2012

Bindeballe Købmandsgaard - Nostalgi i verdensklasse!

Åh, hvilken tur igennem nostalgien jeg har været på i dag.
Jeg var en tur i Jylland hos familien og vi tog en køretur ud i det blå


Jeg var der med jævne mellemrum da jeg var barn, men det er nok næsten 15 år siden jeg var der sidst.
Men alt var det sammen, lige fra de fine små stykker legetøj,
til kandisén på snor og lakridsrod i krukker, til duften af kaffe og the.



Det er simpelthen så hyggeligt et sted, hvor det kun koster en flad tiér at få entré
og så kan man selvfølgelig købe rigtig mange super fine ting


Der er kaffe og the i metervis og fine flasker med saft og andet godt.




 Købmandsgaarden er grundlagt i 1897 og lige så længe
jeg kan huske har reolerne her bugnet med alt hvad et barnehjert kan begære.
Og selv nu, hvor jeg, ifølge dåbsattesten, burde være voksen og fornuftig, havde jeg lyst til at købe det hele.


Og selvfølgelig var der en lille lavbenet købmands-kat der spindende gik rund overalt i forretningen og holdt øje med at man opførte sig ordentlig.



Når man nu sender mange breve og pakker kunne man altså godt ønske sig en godt stykke tilbage i tiden, hvor det var noget billigere.


Det er simpelthen et fantastisk sted og jeg vil lige benytte lejligheden til at opfordre alle til at slå et smut forbi hvis der er i nærheden (og i nærheden betyder i Billund-Vejle-Kolding området;0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver så glad når nogen skriver og sætter pris på din kommentar.
Mange tak.