Fordyb dig i:

tirsdag den 15. juli 2014

Jeg kan næsten ikke vente...

Jeg har købt en masse nøgler baby merino til at hækle et par tæppe til Ham den lille i hulen.

Der var tilbud hos garnstudio for noget tid siden, så jeg gik måske en lille smule amok og købte 30 nøgler i lækre farver.

Jeg kan næsten ikke vente med at komme igang, men jeg har lovet mig selv, at jeg ikke vil starte før mit Tivoli tæppe i harlequin mønster er færdigt.

Så derfor må jeg væbne mig med tålmodighed.

Jeg har dog (ihvertfald indtil jeg få en ny ide) bestemt mig for, at der skal være til to tæpper som minimum. Et i farvekombinationen som ovenfor, med de sarte og lidt støvede farver. Jeg regner med at det skal laves i Granny squares og måske lidt i retning af det her:

Den anden garnbunke er med farverne med lidt mere knald på. Det skal lige siges, at farverne i virkeligheden er lidt mere klare i det end, hvad mit kamera lige ville fange. Derfor vil jeg også bruge den nærmest sprøde hvide sammen med de her farver

Her tænker jeg der skal være til et tæppe i enten striber eller som én stor Granny square.

Lidt i retning af det her:

Eller som tæppet jeg har lavet og vist herinde et par gange:

Meeeen det kan jo være, at jeg kommer på nye tanker inde det bliver tid til, at fatte garn og nål, så jeg må væbne mig med tålmodighed *suk*

 

Fortsat god dag herfra.

 

2 kommentarer:

  1. Sikke nogle lækre farver. Jeg glæder mig til at se tæpperne når de bliver færdig :) Og hvor kender jeg det godt, hvor svært det er at skulle lave noget færdig først..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt og aldeles uudholdeligt at have så lækkert garn liggende og så ikke "må" gå igang med det. Men tilgengæld, bliver det dejlige når jeg endelig kommer igang.

      Slet

Jeg bliver så glad når nogen skriver og sætter pris på din kommentar.
Mange tak.